Loading...

 

Hvordan kan vi kommunikere og lytte, så vores teenager føler sig hørt, set og anerkendt?

Og samtidig på en måde så du som forælder, bliver hørt ?

 

Som forælder virker det naturligt at give vores børn den sandhed vi tror på, og hvordan vi forstår vores virkelighed.

 

Vi har måske en intention om, at de skal overtage vores sandhed eller syn på sagen. Vi kan glemme i forsøget, at vores barn selv skal lære hvad hun eller hun mener og oplever, ud fra dets egne fornemmelser og erfaringer – dårlige som gode. Vi forsøger at oplyse dem, undervise dem og give dem mere viden og tror, at så løser tingene sig nok. ”Du skal da bare gøre X”, ”Hvorfor gør du ikke bare X eller Y”?. Men det er ikke tilstrækkeligt for, at børn føler sig hørt, set og anerkendt. Derfor afviser de os eller føler vi ikke forstår, eller hører hvad de faktisk siger.

 

Som oftest handler vores forsøg på at fixe, mere om vores egne behov end vores barns. 

 

At udelukkende forsøge at følge vores voksenråd kan komme til at forværre de unges oprindelige udfordring, fordi de måske ikke alene er kede af problemet, men nu også bliver kede af vores manglende evne til at gøre ordentlig brug af de råd, vi har givet.

 

 

GUIDE TIL BEDRE KOMMUNIKATION MED DIN TEENAGER 

 

  1. Timing er fundamentet for en god samtale

Forsøg ikke at hjælpe din teenager imens han/hende er frustreret, presset eller ked af det. Vi lukker alle sammen for vores ører når vi er under pres. Giv her i stedet dine lyttende ører med omsorg, tid og tålmodighed. Evt. et kram eller en støttende hånd.

 

   2. Lad dem tænke selv

Husk at vi voksnes synsvinkel er meget forskellig fra børns. Vi foreslår ting til dem, som vi måske selv har erfaret og har prøvet. Ting vi selv er blevet bedre til med alderen. Vi skal huske hvis vi foreslår noget, at det vi siger bliver en refleksion for dem og ikke skal være noget de nødvendigvis skal gøre, selvom du foreslår det.  

Spørg åbent og nysgerrigt og hjælp din teenager med at bruge hjernen selv, i stedet for at låne ham / hende din hjerne. Selv råd, der er meget overbevisende, er ikke altid nemme at følge. Især ikke hvis de medfører noget, der er svært – hvis rådet rammer et ømt punkt, vi selv er utilfredse med ser sådan ud. Er du selv god til det du rådgiver om? Og er det et for stort skridt for din teenager, så det bliver en fiasko bare at tænke på det?

 

 

  3. Lån dine råd ud

Husk at vi voksnes synsvinkel er meget forskellig fra børns. Vi skal besøge vores teenagers verden indefra og se på muligheder og løsninger derfra. Når du giver råd og foreslår løsninger for dit barn, er det vigtigt, det er noget, du beder ham/hende om at overveje, og ikke er noget, du propper ned i halsen på dit barn. Tilpas dine forslag med timing til hans eller hendes kunnen, alder og modenhed.

Bed ham om at overveje dit forslag og selv at forbedre på din ide: ”Jeg tænker det kunne gøres på mange måder, men du skal jo finde din egen. Hvordan kunne du gøre det på din måde?”

 

 

4. Find delmål sammen - små skridt mod små sikre sejre 

At udelukkende forsøge at følge dit voksenråd, kan komme til at forværre din teenagers oprindelige udfordring, fordi han eller hun måske ikke alene er kede af problemet, men nu også bliver kede af den manglende evne til at gøre ordentlig brug af de råd, du har givet.

Tænk over det du siger: ’bare sætte grænser’. Hvordan gør man det?

Er det et for stort skridt for din teenager, så det bliver en fiasko bare at tænke på det? Ellers find små delmål sammen. Små skridt din teenager kan øve sig på.

 

 

  5. Tilpas dine forslag

Tilpas dine råd og løsnings forslag med timing til hans eller hendes kunnen, alder og modenhed.

Bed ham eller hende om at overveje dit forslag, og selv at forbedre på din ide: ”Jeg tænker det kunne gøres på mange måder, men du skal jo finde din egen. Hvordan kunne du gøre det på din måde?”

 

  6. Tillad det svære

Vi har ofte en automatisk 'smertefjernende' adfærd, når vores børn har det svært, nemlig at fixe deres problemer hurtigst muligt, fordi det er så svært for os, når de har det svært. Men det fjerner ikke smerten og det der er svært. Og det lærer dem slet ikke at tænke selv og udvikle selvindsigt.

Forhold dig så åbent, du kan for din teenagers indre verden og svar. Deres vej til dybere mening kan være en helt anden end din. Din teenager er ved at udvikle sine egne værdier, og det er igennem dem, at han eller hun finder svar.

 

Check din agenda, når du spørger din teenager, hvordan dagen er gået i skolen… og får et ”Fint”.

Kender du det? Mange børn og unge har en frygt for, at blive betragtet som forkerte, barnlige eller mangelfulde, når de deler deres tanker med os voksne. Frygten er bagsiden af deres behov for, at vi kan lide dem og lide det, de udtrykker. Hvis vores teenager er bange for, hvad det han/hun fortæller os vil gøre ved os, holder han/hun på ordene og besvarer vores spørgsmål med ’Det ved jeg ikke’.

 

  7. Sluk for brokkemaskinen

Når din brokkemaskine går i selvsving skal du stoppe op. Få renset ud i de negative udsagn og det negative fokus. For det du fokuserer på vokser. Vi kan have tendens til kun at tale om negative ting, forglemmelser, brudte aftaler, irritation over våde håndklæder, lektier i sidste øjeblik osv.

 

Vend istedet for dine bebrejdelser til ansvar du kan give. Når vi bliver meget beklagende, er det tid til at vi afgiver noget af det vi har ansvar for. Ellers kommunikerer vi som et offer,  og det har både teenagere og partnere svært ved at respektere 

 

   8. Fyr din indre dommer 

Lad dine spørgsmål i svære situationer tage udgangspunkt i din undren, åbenhed og udømmende tilgang. Stil kun få af dem, og giv tid til refleksion. Endda også tid til dagen efter, hvis der skal mærkes efter før der kan svares.

Hvad skete der så?

Hvad gjorde du?

Hvad gjorde hun/han?

Hvordan var det for dig?

Hvad tænkte du, da det skete?

Hvad synes du om at X gjorde sådan?

Hvad ville du ønske selv at gøre anderledes en anden gang?

Hvad har du brug for hjælp til, fra mig?

Hvad lærte du af den situation?

Hvad er du mon i gang med at lære for tiden, i den her tid?

Osv.

 

 

9. Skæld ud giver lukkede ører

Når vi føler os kritiserede, lukker vi af i forsvar. Helt naturligt.

Skæld ud giver lavere selvtillid og selvværd. 

Husk!  at børn altid dybest inde ønsker at gøre os glade og stolte. De kan bare have svært ved at leve op til deres egen og dine forventninger. Og så gør de jo mest som de har lært af os voksne 

 

 

10. Vær personlig og del om dig selv 

Tal mere om dig selv.

Fortæl om oplevelser, du selv har haft i dagens løb, som har været spændende eller udfordrende.  Fortæl det til din teenager på et tidspunkt, hvor du fornemmer, at I er på samme ’linje’. Du får på den måde en mere ligeværdig dialog, som også frisætter din teenager til at lære af det, du deler. Han eller hun kan bruge dine ord og oplevelser til at genkende sig selv i. 

 

 

 

Ønsker du mere inspiration eller hjælp til at bryde mønstre i jeres kommunikation, tilbyder jeg forældrecoaching sessions. Enten med eller uden din teenager. Du kan kontakte mig her >>